Faaborg Midtfyn Bibliotekerne: Formidling af Biblioteket til Unge på Youtube

skamspeciel

Kanalen har b.la haft over 19.000 visninger på en af videoerne fra BibTubens Skamspecial. Lige nu er kanal aktuel med serien “I Virkeligheden”- som stiller skarpt på autofiktion.

Se video på YouTube.

Sønderborg bibliotek: Vi har lukket

Det er knaldhamrende vigtigt at vores lånere ved at hovedbiblioteket i Sønderborg er lukket mens vi flytter. Men samtidig er der fuld knald på lokalbibliotekerne, og man kan alt der som at hente reservationer osv. Så vi har lavet en lille film.

soenderborg_20170918_132916

Se opslag på Facebook

Ringsted Bibliotek: videohilsen fra kunstnere

Videohilsner fra de kunstnere og foredragsholdere der skulle komme på Biblioteket, hvor de lige siger “hej Ringsted” og at de glæder sig.
En lidt mere personlig og sjov måde at reklamere for arrangementer på, som gav mange likes og god reach.

 

Se videohilsen på Facebook

Ringsted Bibliotek: Hylde biblioteksbesøgende for at have samlet stort puslespil

I starten af sommerferieperioden 2017 satte vi et puslespil på 2000 brikker frem i biblioteket til brugerne. Vi, og brugerne, var spændte på om det ville blive samlet og om vi ville ende med at have alle brikkerne. Det gik rigtig godt, og forleden morgen mødte vi ind til et færdigsamlet puslespil. Det har været vores biblioteketbrugere, som har samlet puslespillet, og det synes vi skulle hyldes! Så vi lavede en video, hvor vi med lidt humor kom ind på de fordomme vi (og brugerne) havde omkring puslespillet, og samtidigt fik vi gjort opmærksom på, at vi nu var færdige med puslespillet.

puslespilsgate

Se opslaget på Facebook.

Sønderborg bibliotek: Opfølgning på aktivitet med spejderne

Vi havde, som nævnt tidligere, spejdere i hobetal der strømmede til byen og de kom så afgjort også på biblioteket for at deltage i vores aktivitet. For at vise lidt af hvad der foregik og holde gryden i kog lagde vi én af de film som der blev produceret op på vores Facebook side – det blev godt modtaget. Vi havde en forrygende uge med glade spejdere i udlånet, det var en stor succes at gribe muligheden og få lavet noget unikt; et mærke der kun blev produceret i 500 eksemplarer af os.

20170731_125356

Se opslaget på Facebook.

Sønderborg bibliotek: Når 30.000+ spejdere er i byen så griber vi muligheden!

Sønderborg var rammen for Spejdernes Lejr 2017, og vi i børnebiblioteket brugte muligheden for at få spejderne ind til os; vi udbød en aktivitet ved navn Movie Scout, hvor de skulle lave film med deres mobiler ud fra enkelte benspænd vi gav dem og så komme ind og afleverer filmen i bytte mod det fede mærke vi fik lavet i begrænset antal. Så der blev rappet lidt på facebook for at sætte det i gang.

20170731_125512

Se opslaget på Facebook.

Ringsted Bibliotek: Tillykke til Lise Nørgaard

I april havde Ringsted bibliotek, i samarbejde med Ringsted Kongrescenter, haft et arrangement med Lise Nørgaard og Cecilie Frøkjær. I den forbindelse havde vi filmet en masse af de fremmødte gæster, der i pausen sagde tillykke til Lise med de 100 år.
Vi klippede alle tillykkerne sammen og lavede en film ud af dem, som vi postede på Lises fødselsdag i juni.
Sammen med filmen postede vi en konkurrence, hvor deltagerne skulle ønske Lise tillykke med dagen. Opslaget fik et godt reach og masser af fine hilsner til Lise.

somebilisesfødselsdag2

Se opslaget på Facebook.

Aalborg Bibliotekerne: Husk at hente dine reserverede bøger

Opdateringen er egentlig en løftet pegefinger, der tager fat i en biblioteksfaglig udfordring med et kæmpe glimt i øjet. Vi bruger mange ressourcer på at finde reserveringer frem, så husk at hente dem. Samtidig udfordres forestillingen om biblioteksrummet og bibliotekarens rolle.

fb_parkour

 

Se opslaget på Facebook.