Vi kontaktede en række forlag og fik dem til at donere bøger til en julekalender hvor man hver dag kunne vinde en bog. Så stylede vi bøgerne ud fra handlingen som vi plejer og tilføjede en sløjfe på alle billeder. Det var stadig formidlingen af litteraturen der var vigtigst – derfor stod beskrivelserne øverst i opslagene. Folk var glade for at vinde bøger, men vi oplevede også at flere fik lyst til at læse bøgerne alligevel, eller fik nye idéer til boggaveønsker og hvilke bøger de ville give andre i julegave. Samtidig ville vi gerne bevare vores visuelle udtryk. Vi undgik også børnebøger, krimier og fagbøger såsom kogebøger osv. for at beholde fokus på (primært) dansk skønlitteratur og digte.
Tag: Udstillinger
Odsherred Bibliotek: Luftguitar og god stemning
Vores kulturformidler lavede denne kasse med luftguitarer i musikafdelingen for at sprede lidt god stemning op til weekenden. Og stemningen spredte sig også til facebook hvor dette billede blev lagt op, og som blev både delt, kommenteret og liket.
Odsherred Bibliotek: Sommersjov på biblioteket
Som en ekstraordinær ting hen over sommeren havde vi et kuglebad i børnebiblioteket. I stedet for et mere formelt opslag lagde vi denne teaser op. Opslaget fik positiv feedback fra brugerne med mange likes.
Viborg Bibliotekerne: Vi elsker bøger
Vi indrømmer det. Vi elsker bøger. Opslaget er lavet i forbindelse med en tiltag med udstilling af de bøger, som personalet anbefaler. I bøgerne er der bogmærker med personalets foto på den ene side og ‘ Vi elsker bøger’ på den anden side.
Viborg Bibliotekerne: Opmærksomhed til bibliotekets/kommunens store kulturevents
I de uger fotofestivalen FOTODAGE VIBORG foregår, forvandles Hovedbiblioteket i Viborg af de billeder, der bliver udstillet til publikum. Både visuelt og stemningsmæssigt. Vi gør gerne opmærksom på festivalen og dens eget Instagram konto. Det har vi gjort også i forbindelse med andre kulturelle events i kommunen, hvor biblioteket er medspiller. Og det fungerer godt.
Se opslaget på Instagram.
Randers Bibliotek: Vis mig favotitstedet på din bogreol
Boglæsere vil gerne vise deres bøger frem. Og vi vil gerne se på andre menneskers bogreoler. Så det er en win-win, der både gav mange kommentarer (billeder med tilhørende begrundelser) og en masse likes. Endvidere bruger vi de mange billeder til at lave en udstilling på et bogtårn, som indeholder de bøger vi ser på billederne og på den måde spiller det digitale og det analoge fint sammen og brugerne bliver medskabere af en udstilling.
Herlev Bibliotek: Litteratur på Instagram
Vi leger lidt med en visuel formidling af litteraturen på Instagram. Vi kom først på Instagram i efteråret 2015 og har prøvet lidt forskellige tilgange, men oplever stigende antal af følgere og likes ved denne måde at formidle litteraturen.
Se opslaget på Instagram.
Ringsted bibliotek: Mænds sundhedsuge
Sundhedsteamet i kommunen afholdte Mænds sundhedsuge i uge 24, vi hjalp med at sætte fokus på temaugen med en udstilling.
Herning Bibliotekerne: Bruger-til-Bruger – En god læseoplevelse
På Biblioteket i Herning har vi en eksponering – hvor vi opfordrer brugerne til, at anbefale en god læseoplevelse.
Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne: Stabler skaber figurer ver.2
Fantastisk at bøger også kan bruges til at skabe kendte figurer til en udstilling i børnebiblioteket. Olaf var et sikkert hit hos både voksne og børn.
Opslaget nåede langt ud og gav likes og fine kommentarer – samt biblioteksmedarbejdere som da også måtte have sig en “Olaf”.