Ringsted Bibliotek: Terroren i Manchester

Nogen gange er det svært, hvad man lige skal sige og gøre hvis der sker noget voldsomt ude i verden. Vi ville gerne vise vores respekt for ofrene efter terrorangrebet i Manchester, men vi ville også gerne gøre det på en ordentlig og fin måde. Derfor endte vi med et Peter Plys citat og et hjerte.

peterplys

Se opslaget på Instagram.

Sønderborg bibliotek: Alternative boganmeldelser

En anderledes vinkel på boganmeldelser som giver lånerne noget at grine af. De små sære detaljer som låneren opdager er med til at give et smil på læben.
Klik endelig ind på selve opslaget for at ordentligt se billederne.

FB_IMG_1494971957046

 

Se opslaget på Facebook.

Herlev Bibliotek: Julekalender i samarbejde med danske forlag

Vi kontaktede en række forlag og fik dem til at donere bøger til en julekalender hvor man hver dag kunne vinde en bog. Så stylede vi bøgerne ud fra handlingen som vi plejer og tilføjede en sløjfe på alle billeder. Det var stadig formidlingen af litteraturen der var vigtigst – derfor stod beskrivelserne øverst i opslagene. Folk var glade for at vinde bøger, men vi oplevede også at flere fik lyst til at læse bøgerne alligevel, eller fik nye idéer til boggaveønsker og hvilke bøger de ville give andre i julegave. Samtidig ville vi gerne bevare vores visuelle udtryk. Vi undgik også børnebøger, krimier og fagbøger såsom kogebøger osv. for at beholde fokus på (primært) dansk skønlitteratur og digte.

insta-julekalender

Se opslaget på Instagram.

Høje-Taastrup Kommunes Biblioteker: Bogcitater

Hen over sommeren har vi kørt en serie, hvor vi hver mandag har anbefalet en bog, med et citat fra bogen i stedet for en anbefaling skrevet af os. Ideen var at lade bogen tale selv og det har givet nogle sjove og anderledes anbefalinger.
Serien har kørt både på Facebook og på Instagram.

bogcitat

Se opslaget på Facebook.

Næstved Bibliotek og Borgerservice: Fantasy Læsemaraton for unge

Videoen er fuld af ironi. Vores borgere har taget rigtig godt imod den, selvom den er ganske grov. Den er blevet delt af flere og mange direkte griner år de ser videoen. Pointen er at “de voksne” er for gamle til læsemaraton, så de har lavet deres eget i hulen.

udklip

Se opslaget på Facebook.