Ringsted bibliotek: Bamserne ønsker god helligedag i stopmotionfilm

godstbededagfrabamserne

Vores bamser fra børnebiblioteket er ofte med i vores film, især i vores stopmotionfilm, hvor de er stjernerne. Vi har bl.a. brugt bamserne Lille Bjørn & Onkel i et par film, hvor de ønskede god påske og god st.bededag. Vores brugere i børnebiblioteket har fået et særligt forhold til vores bamser i og med de kan genkende dem fra filmene, bl.a. fortalte en lille dreng os, at han synes det var sært at Lille Bjørn har det navn, når han er en hund!

Ringsted Bibliotek: Julestafet blandt biblioteker

julpaabib16.

Vi syntes, det kunne være sjovt at lave en juleleg sammen med vores bibliotekskollegaer. Derfor lavede vi i december 2016 en julestafet på Instagram, hvor biblioteksmedarbejderne skulle klæde sig ud som menneskeligt julepynt og derefter sende stafetten videre til det næste bibliotek. Det var rigtig sjovt og hyggeligt at lave noget på tværs af bibliotekerne, og vi og vores følgere glædede os hver dag til at se hvad dagens biblioteks havde fundet på.

Se opslag på Instagram

Ringsted bibliotek: Breaking News om nyhedsbreve

nyhedsbreve

I anledningen af vores nyhed om at vi lancerede 5 nyhedsbreve, lavede vi en breaking news-nyhedsudsendelse, hvor vi fik gjort opmærksom på nyhedsbrevene, men også fik lavet en sjov og anderledes film.

Se opslag på facebook

Ringsted Bibliotek: Bibliotekets julefrokost

julefrokost

Vi har nogle gange hørt rygter om at bibliotekarer skulle være nogle kedelige størrelser, hvilket vi absolut ikke kan genkende! Så med en stor portion selvironi lavede vi i december nogle film til instagram under hashtagget #ringstedbibsjov, hvor vi tog nogle af disse fordomme op. Filmene blev taget rigtig godt imod, og brugerne kommenterede også i samme ironiske jargon.

Se opslag på Instagram

Ringsted Bibliotek: Snapchat sjov

desparcito

Lige før sommerferien 2017 besluttede vi os for at lave en Snapchat profil, da vi har et ønske om at kommunikere mere med tweens. Et af vores opslag lagde vi også på vores Instagram, da vi gerne vil gøre opmærksom på at vi er kommet på Snaphat, hvilket blev taget rigtig godt imod. Vi bruger vores Snapchat profil til at lave opslag fra børnebiblioteket (f.eks ved arrangementer), vise vores bøger, og også lave nogle sjove opslag såsom dette.

Se opslaget på Instagram

Ringsted Bibliotek: Børns læselyst

bornibussen
Vi tog vores bogbus ud til fire børnehaver, hvor vi spurgte børn i alderen 3-5 år om bøger og bibliotek, men snakken faldt også på alt muligt andet sjovt. Vi lavede fem afsnit og kaldte serien “Børn i bussen”, som vi uploadede på youtube. Opslaget blev taget godt imod og det var spændende at høre børnenes syn på biblioteket og bøger (da det oftest er de voksne som udtaler sig om det)

Se opslaget på YouTube

Ringsted Bibliotek: videohilsen fra kunstnere

Videohilsner fra de kunstnere og foredragsholdere der skulle komme på Biblioteket, hvor de lige siger “hej Ringsted” og at de glæder sig.
En lidt mere personlig og sjov måde at reklamere for arrangementer på, som gav mange likes og god reach.

 

Se videohilsen på Facebook

Ringsted Bibliotek: Hurtigt hoppe med på den virale trend

I foråret 2017 blev der holdt Met Gala i NY, hvor kendissen Kylie Jenner tog en selfie på toilettet med en masse andre kendte. Det var en smule kontroversielt, da der er regler om at man ikke må bruge SoMe under dette arrangement, så selfien fik hurtigt ben at gå på. Det tog vi som en udfordring og vi fik lynhurtigt medarbejderstaben samlet på vores kundetoilet til en episk bibliotekstoilet-selfie. Vi viste derved vores følgere, at vi følger med på SoMe, at vi ikke er bange for en udfordring og at biblioteket følger med i hvad der rør sig lige nu.

toiletselfie
Se opslaget på Instagram.

Ringsted Bibliotek: Hylde biblioteksbesøgende for at have samlet stort puslespil

I starten af sommerferieperioden 2017 satte vi et puslespil på 2000 brikker frem i biblioteket til brugerne. Vi, og brugerne, var spændte på om det ville blive samlet og om vi ville ende med at have alle brikkerne. Det gik rigtig godt, og forleden morgen mødte vi ind til et færdigsamlet puslespil. Det har været vores biblioteketbrugere, som har samlet puslespillet, og det synes vi skulle hyldes! Så vi lavede en video, hvor vi med lidt humor kom ind på de fordomme vi (og brugerne) havde omkring puslespillet, og samtidigt fik vi gjort opmærksom på, at vi nu var færdige med puslespillet.

puslespilsgate

Se opslaget på Facebook.